Klubnyheder

Info mht. Corona / Tidslinjer

9. november 2020, 21.39

Her er en kort gennemgang af, hvad man gør i de forskellige situationer mht. Covid-19.

Hvad gør jeg hvis en spiller eller voksen på holdet tester positiv?

Hvis man bliver testet Positiv for Covid-19, så skal man gå i selv-isolation og begynder at opspore nære-kontakter.

Hvis man har været til træning, så skal man give træneren besked. Træneren kontakter derefter Bestyrelsen og i fællesskab opspores nære-kontakter.

Hvis spilleren har spillet kamp, så skal modstanderholdet have besked - denne besked sendes af bestyrelsen.

Hvis en nærkontakt (familie) bliver testet Positiv, så skal man gå i selv-isolation og giver sin træner besked, hvis man selv tester positiv, så skal træneren informeres og træneren kontakter herefter bestyrelsen.

 

Modstanderholdet har konstateret en spiller positiv for Covid-19:

Ex. Der er spillet en kamp søndag kl. 12.00.

Efterfølgende konstateres en spiller positiv, man har spillet imod. Det giver følgende tidslinie:

  • Søndag: kamp kl. 12.00
  • Mandag / tirsdag: Vi får besked om at en spiller er konstateret positiv og giver besked til alle, som var indblandet i kampen, inklusiv bestyrelsen.
  • Spillerne går i selv-isolation. Trænere / Holdledere er et led længere ude, men vi anbefaler, at man er meget opmærksom på eventuelle symptomer!
  • Torsdag: Efter kl. 12 tages 1. test. Man skal vente 4 døgn fra man har været i nærkontakt til man testes.
  • Lørdag: Efter kl. 12 tages 2. test. Man skal vente 2 døgn imellem de 2 test.
  • Når 2. test er Negativ, så kan man vende tilbage til normal hverdag og deltage i træning og kampe.

Bestyrelsen har ud fra et ekstra forsigtighedsprincip besluttet at man skal have 2 negative test før man igen kan deltage i træningen.

 

Bestyrelsen kan kontaktes på: bestyrelse@taarnbyhk.dk