|
DAME SENIOR |
|

| |
|
HOLD
SPONSORER |
|

| |
|
Tårnby HK-VHC: 22-30Kampreferat fra den 07-02-2012
Det er vigtigt at man er klar fra start !!!
Det var vi ikke, og kom derfor hurtigt bagud med 2-8. Vi laver først vores tredie mål efter 16 minutter. Det er ikke godt nok.
Vi henter forspringet ind, og kommer op på 12-13, men har tilsyneladende brugt for mange kræfter på at hente det tabte ind, for kort tid efter er vi bagud 13-18. Derefter var det op ad bakke.
Det så ellers ud som om at Mia P. havde rimelig godt styr på VHCs skytter, men da hun så får rødt kort, for at tackle en modspiller i hurtigt opløb (iøvrigt korrekt dømt), bliver Rikke kastet ind i "løvens hule", og det er ikke altid lige nemt.
Det er et problem at vi ikke overholder de aftaler som bliver indgået. Det giver sig udslag i enkeltmandsaktioner, hvor man tager bolden under den ene arm, og hovedet under den anden, med et sjældent godt resultat.
Vi spiller i perioder faktisk ret pænt og disciplineret håndbold. Disse perioder er blot for korte.
Forsvarets bevægelse mangler stadig en del, men kommer langsomt på plads. Problemet er jo blot, at tid, ikke er det vi har mest af, hvis det skal lykkedes at redde holdet fra en nedrykning.
Vi kæmper videre, det er ikke umuligt, at få det til at lykkedes, hvis blot ALLE kæmper sammen, og holder de aftaler som bliver indgået.
En stor tak til alle dem som var mødt op for at støtte holdet. Lad jer nu ikke skræmme af at vi tabte kampen, det er i særdeleshed, i de kommende kampe, at vi har brug for opbakning, fra tilskuerpladserne.
Gertsen
|
|

|
| Redaktørlogin Webdesign CMS |